Torsdag d. 26. august 2021: I fodsporene på Genforeningen – en højskoletur til Grænselandet.
I 2020 var det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark.
Jubilæet ønskede Viborg Højskoleforening at markere med et tilbud om en dagstur til Grænselandet for foreningens medlemmer og andre interesserede.
Pga. Coronaen er turen nu udskudt til 26. august 2021
Deltagerprisen på kr. 850 (for medlemmer – ikke-medlemmer betaler kr. 900,-) inkluderer:
o Guidet buskørsel gennem Sønderjylland med servering af morgenkaffe og rundstykker.
o Besøg ved Dybbøl Mølle.
o Frokost med smørrebrød og øl/vand.
o Besøg ved Istedløven på Flensborg Gamle Kirkegaard.
o Besøg på Duborgskolen med rundvisning.
o Besøg på Flensborghus med foredrag, kaffe og kage.
o Guide og foredragsholder på turen rundt i Flensborg er pastor emeritus Leif Volck Madsen, Harrislee.
o Kort ophold ved grænsekiosk på hjemturen.
o Aftensmad på Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld (forret og hovedret).
o Aftenkaffe med småkager i bussen på vej hjem.
Der er indlagt pauser under busturen. Afgang fra Tinghallen kl 08.00 – hjemkomst kl. ca. 22.00 (mulighed for påstigning ved Pårup Kro).
OBS! Husk pas. – Husk Coronapas. Tilmeldte får i august nærmere oplysninger.
Tilmeldingsfrist: 1. juli 2021
Betalingsfrist: Senest 5. august 2021
Tilmelding: Arangementet er afsluttet
Yderligere oplysninger hos foreningens formand, Sven Primdal, telefon 51267157 eller hos næstformand Haakon Brandt, telefon 86 63 85 05.
8. september 2021: Oplev en højskoleaften, hvor vi synger, spiser og snakker
Tid: Onsdag den 8. september kl. 19.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding: Der er ikke flere pladser
Tilmeldingsfrist: 1. september
Entré: 100 kr. pr. person kr., som betales kontant eller på mobilepay ved indgangen til Spisesalen. Drikkevarer købes på stedet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder en Syng, Spis og Snak aften på Viborg Idrætshøjskole. Højskoleforstander Erling Joensen og pianist Anders Hjorth Nielsen vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad. Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen. Over kaffen skal vi snakke løs!
13. september 2021: Fra dybet – Tilbage til taknemmeligheden
Foredragsholder: Iben Krogsdal
Tid: Mandag den 13. september kl. 14-16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr.- (inkl. kaffe og brød)
Tilmelding: Arrangementet er afsluttet
I bogen “Fra dybet” (2019) har Iben Krogsdal i samarbejde med 25 nulevende danske komponister skrevet nye salmer om glæde, sorg, taknemmelighed og længsel fra Det Gamle Testamente. Dermed har hun genoptaget en gammel – men i dag næsten glemt – tradition blandt salmedigtere for at skrive videre på tidligere tiders salmetekster.
Hvad sker der, når man skriver videre på 2500 år gamle tekster? Hvilke kampe i livet har vi tilfælles med mennesker i vores fjerne fortid? Og hvad gør egentlig livet værd at leve – når der nu også er så meget, der kan gøre det svært?
Iben Krogsdal er nu også aktuel med 10 sange i den nye højskolesangbog.
Generalforsamling d. 13. september
Efter mødet er der kl. 16 generalforsamling for foreningens medlemmer.
4. oktober 2021: Om forholdet mellem Kirke & Samfund
Foredragsholder: Biskop Henrik Stubkjær
Tid: Mandag den 4. oktober kl. 14-16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr.
Tilmelding:
Den Evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Sådan står der i Grundlovens § 4. Hvad betyder det for forholdet mellem stat og kirke, og hvilke udfordringer og muligheder er der i dag for et øget samarbejde mellem kirke og samfund. I foredraget vil biskop Henrik Stubkjær komme ind på både kirkens bærende elementer: ritualer, socialt engagement, undervisning og mission og på, hvad den aktuelle corona-krise har betydet for forholdet mellem kirke og samfund og på den fine balance kirken skal kende for hverken at blive verdensfjern eller politisk i den forkerte betydning.
13. oktober 2021: DGI – folkelig bevægelse i en moderne kontekst
Foredragsholder: Troels Rasmussen, Direktør for Idrættens Analyseinstitut
inklusive Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game. (indtil 1. maj Vicedirektør i DGI)
Tid: Onsdag den 13. oktober kl. 19.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg
Tilmelding:
Tilmeldingsfrist: 7. oktober
Pris: 40 kr. for medlemmer og 75 kr for ikke medlemmer (inkl. kaffe). Betales ved indgangen – kontant eller Mobile Pay!
Arrangører: Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole.
DGI/folkelig bevægelse i en moderne kontekst med krydspres mellem folkeoplysning og markedsorientering. En stolt og selvstændig civilsamfundsaktør med behov for at være tæt forbundet med såvel de statslige som kommunale offentlige aktører….. Altså: Hvordan navigerer DGI mellem civilsamfund, marked og stat – og de logikker som hersker her.
2. november 2021: Vesten mod vesten – fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump
Foredragsholder: Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information
Tid: Tirsdag den 2. november kl. 15.30-17.30
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding:
Tilmeldingsfrist: 28. oktober
Pris: 40 kr. for medlemmer og 75 kr for ikke medlemmer (inkl. kaffe). Betales ved indgangen – kontant eller Mobile Pay!
Arrangører: Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole.
Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv? Det har Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.
Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.
OM FORFATTEREN
Rune Lykkeberg (f. 1974) har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Kampen om sandhederne (2008) og Alle har ret (2012) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.
15. november 2021: Den nye højskolesangbog
Foredragsholder: Jørgen Carlsen, formand for sangbogsudvalget for den nye højskolesangbog.
Meldte afbud, men Jesper Moesbøl kunne heldigvis træde ind i stedet og gjorde det fortrinligt.
Tid: Mandag den 15. november kl. 14-16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr. – (NB: Man tager selv sin kaffe/forfriskning mv. med til mødet)
Tilmelding:
Det fortryllende ved en god højskolesang er, at den skaber nærvær og opmærksomhed ved at fortælle os, at virkeligheden ikke er noget, man skal finde ud af. Den er noget, man skal leve sig ind i. Det gælder, hvad enten vi synger om de lyse nætter, om kyndelmisse, der slår sin knude, eller om at elske den brogede verden.
Som formand for det udvalg, der har redigeret den nye højskolesangbog, vil Jørgen Carlsen løfte sløret for de overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af nye højskolesange. Hvordan kombinerer man det gode gamle med det gode nye? Og så vil han naturligvis tage os med på en opdagelsesrejse i den nye højskolesangbog. Jørgen Carlsen trakterer selv klaveret under højskolesangen.
Jørgen Carlsen (1949) er mag.art. i idéhistorie. I perioden 1986-2017 var han forstander for Testrup Højskole syd for Aarhus. Han var medredaktør af Højskolesangbogens 18. udgave, medlem af Det Etiske Råd i perioden 2011-2016 samt en af ”Smagsdommerne” på DR K. Desuden er han ivrig samfundsdebattør og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.
1. december 2021: Oplev en højskoleaften, hvor vi synger, spiser og snakker
Tid: Onsdag den 1. december kl. 19.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding: De tilmeldte skal huske Coronapas.
Tilmeldingsfrist: 22. november
Entré: 100 kr. pr. person kr., som betales kontant eller på mobilepay ved indgangen til Spisesalen. Drikkevarer købes på stedet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder en Syng, Spis og Snak aften på Viborg Idrætshøjskole. Højskoleforstander Erling Joensen og pianist Anders Hjorth Nielsen vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad. Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen. Over kaffen skal vi snakke løs!