Efterårets møder 2022

 

Afholdte arrangementer i efteråret 2022

Torsdag d. 25. august 2022: Højskoletur til Ribe – kirke, kunst og natur

Ribe Domkirke er bygget 1150-1225 og er Danmarks ældste. Romansk bygningsværk. Indendørs kan Carl-Henning Pedersens frit fabulerende og farverige kunst beundres. Der er freskoer i apsis hvælvet, 5 glasmalerier og 7 store mosaikker. Desuden døbefont, malerier af Maria og to apostle.
Udendørs kan man se 3 bronze porte udført af Anne Marie Carl-Nielsen fra 1904 – løveporten, kattehoved porten og hovedporten. Ansgar monumentet i bronze udført af Hein Heinsen i 2015, et monument over Hans Tausen samt en statue af Brorson.
Besøg i det 50 meter høje borgertårn. Herfra er der en forrygende udsigt over det flade marskland mod vest og Vesterhavet, byen og Ribe å. Tårnet stod færdigt i 1333.
Ribe Kunstmuseum: Guidet tur: Anne Marie Carl-Nielsen – Udstillingen præsenterer den største soloudstilling med den danske billedhugger-verdensstjerne i 75 år.
Slotsbanken: besøg skulptur af dronning Dagmar, som var dronning fra 1205 til 1212 og som døde i Ribe. Hun er afbildet i stavnen af en båd i stærk blæst. Skulptur af Anne Marie Carl-Nielsen fra 1913.
Vadehavscentret: Udstillinger: TRÆKFUGLENES VADEHAV, hvor man rejser gennem Vadehavet fra fuglenes synspunkt, og VADEHAVSFORTÆLLINGER, hvor man kan få et overblik og en indsigt i kulturen omkring Vadehavet. Centrets arkitekt er Dorte Mandrup.
Marsk-tårnet: Tag turen op i det nye vartegn for marsken og oplev, hvordan horisonten bliver både visket ud og udvidet på én og samme tid. Her får du en unik chance for at opleve den flade marsk og se ligeså langt som øjet rækker. Tårnets arkitekt er BIG (Bjarke Ingels)

Program: – (Download program som pdf)
08.00:  Afgang fra Viborg (bag Fotorama)
                    Kaffe og rundstykker i bussen
10.30:  Besøg i Ribe Domkirke (rundvisning ved biskop Elof Westergaard)
11.30:   Besøg i Borgertårn/Museum
12.00:  Frokost i Ribe-stuen på Weis Stue (eksklusiv drikkevarer)
                    Ruths hjemmelavede Christiansø-sild med løg og kapers. Lune frikadeller med surt. Lokal ost fra Jernved Mejeri. Brød, smør og krydderfedt
13.30:  Besøg på Ribe Kunstmuseum (rundvisning ved direktør Anne-Mette Villumsen)
15.30:  Besøg på Vadehavscenteret
                    Kaffe og kage i cafe
                    Besøg i Vadehavscenter
                    alt.: Besøg i Marsktårn (der vælges mellem de to tilbud)
17.00: Hjemturen starter
19.00: Aftensmad på Hotel Fjordgaarden ved Ringkøbing Fjord (eksklusiv drikkevarer)
                    Øko okse – mørt. Nye løg. Sen sommerkål. Pommes rösti. Kraftig svampesauce.
22.00: Hjemkomst til Viborg
Pris pr. person (eksklusiv drikkevarer): Kr. 995,-

Praktiske oplysninger: Maksimum 48 deltagere. Turen gennemføres ved minimum 30 deltagere.
Deadline for tilmelding: 5. august 2022.  Tilmelding sker efter “først til mølle princippet”
Tilmelding: Klik her


Onsdag den 7. september 2022:  Syng, spis og snak

Tid: Onsdag den 7. september kl. 19.00-22.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding:   Klik her
Tilmeldingsfrist: 28. august – Udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste via tilmeldingsformularen.
Spørgsmål angående tilmelding skal ske direkte til Viborg Idrætshøjskole (Nina Dencker, 86672011, nina@viborgih.dk)
Entré:  150 kr. pr. person kr., som betales kontant eller på mobilepay ved indgangen til Spisesalen. Drikkevarer købes på stedet.
Med hjælp fra Nordea-fonden har højskolerne/friskolerne/efterskolerne skabt et projekt, der skal få danskerne til at mødes til fællesspisning og -sang. Formålet er at sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder en “Syng, Spis og Snak-aften” på Viborg Idrætshøjskole.
Højskoleforstander Erling Joensen og pianist Anders Hjorth Nielsen vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad.
Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen – over maden og kaffen skal vi snakke løs!

                                                                                       

 


Mandag den 19. september: Stig Glent-Madsen

Foredragsholder: Stig Glent-Madsen – ”Det nytter”!

Tid: Mandag den 19. september kl. 14 – 16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr. (Husk selv kaffe/the mv. til pausen)
Tilmelding: Klik her           (Tilmelding er kun vejledende, der er altid plads til en til)
”Vi gør en forskel, når vi yder hjælp til verdens fattigste”. Gennem mange år i ledelsen af Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, heraf som formand i henholdsvis 8 og 10 år, har Stig Glent-Madsen besøgt projekter i mere end 40 udviklingslande. Han har hver gang – uden undtagelse – konstateret, at hjælpen har betydet en afgørende forskel for de mennesker, familier, landsbyer og samfund, som er hjulpet. Flere gange har han kunnet følge udviklingen over mange år – og set, at uddannelse og anden hjælp har betydet, at tilværelsen hos mange har forbedret sig markant. Børnedødeligheden er faldet, færre er syge, og bekymringen for det næste måltid er mindsket eller forsvundet. Mødet med flygtninge og fattige er altid givende og inspirerende. Han er også hver gang blevet klogere på sit eget liv. Trods vanskelige livsvilkår har mange udsatte ofte en stærk overlevelseskraft og vilje til at hjælpe andre i tilsvarende eller værre situationer.
Gang på gang har det slået Stig Glent-Madsen, at vi – trods forskellige livsvilkår – har samme tilgang til mange forhold. Kærligheden til familien og viljen til at bringe børnene godt i vej er almen gyldig – uanset om høsten igen er slået fejl, eller man som flygtning er langt fra hjemmet. Altid har han mødt åbenhed og taknemmelighed. Takken og forståelsen for andres anderledes livsvilkår vil han gerne viderebringe.

Om Stig Glent-Madsen: Landsdommer ved Vestre Landsret i Viborg: Han driver den humanitære hjælpefond ”DET NYTTER”.


Mandag den 10. oktober: Brian Hansen

Teaterforedrag: Det komiske og det tragiske – et foredrag om at gribe humoren i hverdagen.

Tid: Mandag den 10. oktober kl. 14 – 16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr. (Husk selv kaffe/the mv. til pausen)
Tilmelding: Klik her              (Tilmelding er kun vejledende, der er altid plads til en til)
”Når noget er tragisk kan det blive så tragisk, at det bliver komisk, og når noget er komisk, kan det blive så komisk, at det bliver tragisk”. Med udgangspunkt i den italienske teatertroldmand Dario Fo vil vi afsøge det at gøre humor til en aktiv del af hverdagen. I foredraget kommer vi omkring Molliere og Holberg og Storm P, samt andre danske humorister.

Et levende teaterforedrag hvor teaterscenens tragedier og komedier blandes med genkendelige situationer fra hverdagen.
Om Brian Hansen:
Skuespiller, historiefortæller, komiker og foredragsholder. Brian Hansen er en underholdende og inspirerende foredragsholder, som med sin udstråling smitter af på sine omgivelser. Han er stærkt inspireret af sit møde med Dario Fo og har gennem sin lange karriere haft formidlingen i centrum. Mange vil kende ham som tidligere højskolelærer fra Ry Højskole.


Tirsdag den 11. oktober: Thure Lindhardt

Af uforudsete grunde er Thure Lindhardt blevet forhindret i at komme til Viborg den 27/9. Vi beklager meget, men er samtidig glade for, i stedet
at byde ham velkommen tirsdag den 11. oktober, kl. 19.30.

Jeg saa engang et Billede af det Evige
Grundtvig fortalt og fortolket af skuespiller Thure Lindhardt i en blanding af oplæsning, foredrag og skuespil.

Tid: Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg
Entré: Gratis
Tilmelding:    Klik her
Tilmeldingsfrist: den 3. oktober 2022! 
Spørgsmål angående tilmelding skal ske direkte til Viborg Idrætshøjskole (Nina Dencker, 86672011, nina@viborgih.dk)

I 2022 er det 150 år siden Danmarks store digter, præst, fritænker, politiker og folketænker, N.F.S. Grundtvig døde. Næsten 90 år nåede den største af vores kulturformidlere at blive, og i størstedelen af hans liv kæmpede han for danskernes åndsliv, folkeliv og ligeværdighed. Grundtvig er en ener i dansk historie. Hans kamp for oplysning, for kvinder, for højskoler, Gud og Nordens mytologi er uden sidestykke, og hans tanker rækker langt ud over Danmarks grænser, til borgerrettighedskampene i USA, og er stadig i dag en af årsagerne til, at vores frisind og samfund er beundret i store dele af verden. Vi kender ham alle, hans salmer og sange synges hver dag året rundt på skoler, højskoler, i kirker, til fester, i foreninger og til højtider og årstider. Når solen i al sin glans nu stråler, skovene falmer, når barnet fødes i Betlehem, når det er yndigt at følges ad og når vi siger verden ret farvel. Skuespiller Thure Lindhardt vil guide jer gennem Grundtvig – gennem fortællinger om ham, hans liv, hans inspiration, hans kvinder, helte, og ikke mindst gennem hans egne ord. Thure vil fortolke hans salmer, digte, dagbøger og krydre det med betragtninger om manden og ikke mindst: Hans ord og ånd! • Thure fortæller: Det må være enhver kunstners egentlige opgave hele tiden at søge ind til det egentlige. Jeg har længe haft et ønske om at beskæftige mig med Grundtvig, er som de fleste andre opvokset med hans salmer og tekster, uden egentlig at lytte til dem mens jeg sang. Som med meget andet gør tiden og gentagelserne ofte at ord mister deres egentlige betydning, de fleste kender en del af Grundtvigs sange, men hvad var det egentlig han sagde i sine smukke, men ofte kringlede rim og tekster? Og hvad siger de i dag? Det er skuespillerens opgave at skabe liv i ordet, og dette vil jeg forsøge i den time og 20 minutter forestillingen varer. Suppleret med pianist Søren Gemmer, som vil fortolke og skabe musikalske mellemspil. En poetisk og nøgen hyldest til ordet, ånden og friheden.

Mht Søren Gemmer, kan der læses om ham på hans hjemmeside. Han er en gudsbenådet musiker, og Thure har tidligere optrådt sammen med ham i Højsangen og Prædikerens Bog.


Onsdag den 2. november: Asbjørn Riis-Søndergaard

Foredragsholder: Asbjørn Riis-Søndergaard – FILOSOFISK BÆREDYGTIGHED

Tid: Onsdag den 2. november kl. 19-21
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr.
Tilmelding: Klik her  
Spørgsmål angående tilmelding skal ske direkte til Viborg Idrætshøjskole (Nina Dencker, 86672011, nina@viborgih.dk)
Tilmeldingsfrist: 26. oktober 2022

Hvad kan filosofien fortælle os om det 21. århundredes store globale udfordringer og kan den hjælpe os med at skabe en bæredygtig fremtid?
Med FN’s 17 Verdensmål, Grete Thunberg og den nye klimabevægelse, er vi som civilisation på vej til at gennemføre et historisk kursskifte mod en mere bæredygtig verden. En transformation som har store konsekvenser for alle områder af vores liv og samfund.
Hvad indebærer den nye tidsånd, hvilke dilemmaer og hindringer står vi over for, for at vi som verden kan nå FN’s 17 Verdensmål inden 2030 og skabe bæredygtige samfund inden for de planetariske grænser. Hvilken betydning har kursskiftet for den økonomiske vækst, den mentale trivsel og for vores livsstil?
Cand. Mag i Filosofi og Historie Asbjørn Riis-Søndergaard er stifter af det kreative PR & Brand bureau ARS17 som er specialiseret i bæredygtighed og ansvarlighed for virksomheder. Han har tidligere arbejdet med en lang række forskellige brands og er blevet kaldt Danmarks bæredygtighedsfilosof. Som foredragsholder med bred appel, inspirerer han til refleksioner og bæredygtige handlinger og tager fat på alle dilemmaerne, så alle i publikum kan være med.
Glæd dig til at lære om indsigten fra de gamle filosofibøger, høre om en masse inspirerende cases på initiativer og virksomheder som gør en stor forskel og er med til at skabe et bæredygtigt samfund med et menneskeligt ansigt, samt til en aften med debat, underholdning og filosofiske refleksioner.

Om Asbjørn Riis-Søndergaard:
‍Cand. Mag. i Filosofi og Historie og har mere end 10 års erfaring med formidling og storytelling.
‍Han har arbejdet som Presse- og kommunikationschef og som skribent i bl.a. Atlas Magasin, Politiken og Information.
‍Asbjørn er vokset op på højskoler rundt omkring i landet og har lige siden været optaget af filosofi, litteratur og samfund. Som filosofisk formidler med bæredygtighedsekspertise er Asbjørn på en mission for at inspirere til grøn omstilling og bedre trivsel i samfundet, gennem oplysning, debat og formidling.


Mandag den 14. november: Sørine Gotfredsen

Foredragsholder: Sørine Gotfredsen – Som Sørine læser Bibelen

Tid: Mandag den 14. november kl. 14 – 16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 75 kr. – Ikke medlemmer: 100 kr. (Husk selv kaffe/the mv. til pausen)
Tilmelding: Klik her        (Tilmelding er kun vejledende, der er forhåbentlig plads til en mere)
Med sin seneste bog fra 2020, ”Som Sørine læser Bibelen” ønsker Sørine Gotfredsen at inspirere til læsning af Bibelen. Den store bog rummer ikke blot fortællingen om forholdet mellem Gud og hans skabning, men sætter ord på et menneskes hele færd på jorden i forhold til tanker om liv, død, køn, venskab, tro, kærlighed, evighed og frelse. Samtidig er Bibelen en forudsætning for at forstå dybden af de temaer, der fylder så meget i dag, lige fra feminisme til værdidebat og arven fra 1968. Som Sørine læser Bibelen handler denne bog om det hele.

Om Sørine Gotfredsen: Uddannet journalist, præst ved Jesuskirken i Valby samt ivrig debattør, forfatter og flittig kommentator.


Torsdag den 1. december 2022:  Syng, spis og snak

Tid: Torsdag den 1. december kl. 19.00-22.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding:   Klik her
Spørgsmål angående tilmelding skal ske direkte til Viborg Idrætshøjskole (Nina Dencker, 86672011, nina@viborgih.dk)
Tilmeldingsfrist: 24. november
Entré:  150 kr. pr. person kr., som betales kontant eller på mobilepay ved indgangen til Spisesalen. Drikkevarer købes på stedet.

Med hjælp fra Nordea-fonden har højskolerne/friskolerne/efterskolerne skabt et projekt, der skal få danskerne til at mødes til fællesspisning og -sang. Formålet er at sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder en “Syng, Spis og Snak-aften” på Viborg Idrætshøjskole.
Højskoleforstander Erling Joensen og pianist Anders Hjorth Nielsen vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad.
Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen – over maden og kaffen skal vi snakke løs!

                                                                                       

 

Lukket for kommentarer.