Forårets møder 2022

Arrangementer i foråret 2022

Arrangementet med Ida Jessen blev gennemført under hensyntagen til de daværende fastsatte retningslinjer (håndsprit – mundbind undt. når man sidder ned).

Torsdag den 27. januar: Forfatteraften med Ida Jessen

Samtale med forfatter Ida Jessen om romanen – Kaptajnen og Ann Barbara.

Tidl. arkivleder Inger Merstrand deltager i samtalen, da hun har haft stor betydning for den omfattende research.

Tid: Torsdag den 27. januar kl. 19-21.
Sted: Viborg Bibliotek, Skakbrættet, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg
Entré: 100 kr.
Tilmelding: Alle pladser er udsolgt
Arrangør: Viborg Højskoleforening i samarbejde med Viborg Bibliotekerne.

Med sin seneste anmelderroste roman, Kaptajnen og Ann Barbara, fra 2020 har Ida Jessen skrevet en stor fortælling fra Kongenshus Hede om dengang landet skulle erobres. Kaptajn Ludwig von Kahlen slår sig ned på heden i året 1754. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. Det er historien om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. Om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om disciplin, kærlighed, fortabelse – og den reneste ondskab.

Mød Ida Jessen i samtale med Inger Merstrand om romanen og dens tilblivelse.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Ida Jessen debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen ‘Under sten’ og har siden skrevet en række romaner og noveller samt børnebøger.
Ida Jessen har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange og har modtaget en lang række priser for eksempel DR Romanprisen, De Gyldne Laurbær, Søren Gyldendal Prisen, BG Banks Litteraturpris og Montanas Litteraturpris. Ida Jessen var nomineret til Læsernes Bogpris 2020 for ‘Kaptajnen og Ann Barbara’.
Inger Merstrand er tidligere leder af Lokalhistorisk Arkiv i Karup i 26 år og nuværende forkvinde for Lokalhistorisk Forening for Karup-området. Har skrevet adskillige artikler og ligeledes holdt mange foredrag om Karupegnens historie, ligesom hun har stået for en lang række udstillinger.


Mandag den 21. februar: Ingrid Ank: Frie mennesker i en fælles verden.

Hannah Arendt (1906-1975) og N.F.S. Grundtvig (1783-1872) i samtale.

Tid: Mandag den 21. februar, kl. 14 – 16.
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr.
Tilmelding:  Klik her
I Sydkorea møder Grundtvigs ideer modstand, fordi man synes, de ’lugter af kommunisme’. I Danmark hyldes Grundtvig derimod ofte for sit liberale menneskesyn, sin insisteren på ’frihed for Loke såvel som for Thor’. Hans helt særlige bedrift var imidlertid at tænke frihed og fællesskab sammen.
I dette ligner Grundtvig filosoffen Hannah Arendt (1906-1975). Eller omvendt. Arendts tanker voksede ud af hendes reaktioner på 2. verdenskrig og på en verden, der blev delt i øst og vest. Som Grundtvig var hendes bedrift at reformulere et bud på, hvordan det frie menneske og den fælles verden kan og må tænkes sammen.
Foredraget bringer de to tænkere ’i samtale’ og giver bud på, hvorfor vi i dag har brug for at lytte til dem begge.
Ingrid Ank er cand.theol og leder af Grundtvig-Akademiet ved Vartov i København.
Desuden er Ingrid Ank ansv.redaktør af Grundtvigsk Tidende.


Torsdag den 3. marts 2022:  Syng, spis og snak

Tid: Torsdag den 3. marts kl. 19.00-22.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding:
Tilmeldingsfrist: 24. februar
Entré:  100 kr. pr. person kr., som betales kontant eller på mobilepay ved indgangen til Spisesalen. Drikkevarer købes på stedet.
Med hjælp fra Nordea-fonden har højskolerne/friskolerne/efterskolerne skabt et projekt, der skal få danskerne til at mødes til fællesspisning og -sang. Formålet er at sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder en “Syng, Spis og Snak-aften” på Viborg Idrætshøjskole.
Højskoleforstander Erling Joensen og pianist Anders Hjorth Nielsen vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad.
Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen – over maden skal vi snakke løs!

                            

Mandag den 21. marts: Michael Böss: ”Liberalismens vildfarelser”.

Tid: Mandag den 21. marts kl. 14 – 16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr.
Tilmelding: Klik her
I foredraget, som bygger på bogen Liberalismens vildfarelser, der udkom i marts 2021, foretager Michael Böss først nogle nedslag i liberalismens historie. Især ser han på de sider af den ”klassiske” liberalisme, som i dag er gået i glemmebogen, men som vi med fordel burde genopdage. Dernæst diskuterer han efterkrigstidens nye former for liberalisme – rettighedsliberalisme, markedsliberalisme og kulturliberalisme – og argumenterer for, at de har medvirket til at øge individualismen, opsplitte samfundet og skade demokratiet og det folkelige fællesskab. Han diskuterer også forholdet mellem liberalisme og identitetspolitik. Som ”en slags konservativ” med socialdemokratiske sympatier er Michael Böss’ hovedpointe, at der bør være en balance mellem individets rettigheder og hensynet til det fælles vel.

Michael Böss er en dansk historiker, samfundsforsker, forfatter og debattør. Han er dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet med forskningsspeciale i national identitetshistorie, nationalisme samt irsk og canadisk historie.


Generalforsamling d. 21. marts
Efter mødet er der kl. 16 generalforsamling for foreningens medlemmer.


Mandag den 25. april: Thorkild NB Nielsen, Gallerist.
HVAD ER KUNST? – HVAD SKAL VI MED DEN? – OG HAR DEN EN VÆRDI?

Tid: Mandag den 25. april, kl. 19-21
Sted: Galleri NB, Sankt Mathias Gade 14, 8800 Viborg
Entré: 100 kr. (entré, ost/pølse og vin)
Tilmelding:  Tilmeldingsfrist er udløbet
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 21. april

Med udgangspunkt i Thorkild NB Nielsens mange år som gallerist i Viborg
lægger han bl.a. op til en samtale om, hvordan man forholder sig til dilemmaet
mellem et kunstværks immaterielle kvalitet (kunst som kunst) versus
kunstværkets økonomiske værdi (kunst som vare).
Aftenen indeholder galleribesøg, samtale om kunst, højskolesang samt ost/pølse og rødvin.
Galleri NB blev grundlagt i 1987 af Thorkild NB Nielsen, og er i fortsat udvikling – såvel kunstnerisk
som i størrelse og indhold. Galleriet finder man i dag i det centrale Viborg, hvor flere end 600 m2 er til rådighed for
udstillinger.
Thorkild er i dag formand for danske gallerier.


Mandag den 9. maj:  Læreren fra degn til lønarbejder til ??

Foredragsholder: Ole Pedersen, Forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup i 10 år indtil pensionering i august 2021.

Tid: Mandag den 9. maj, kl. 14 – 16
Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 40 kr. – Ikke medlemmer: 75 kr. (Husk selv kaffe/the mv. til pausen)
Tilmelding:  Klik her     (Tilmelding er for dette foredrag kun vejledende, der er altid plads til en til))

De seneste 20 års centralisering af skole og uddannelser har haft grundlag i et uddannelsessyn, som i vid udstrækning er fremmed for den europæiske dannelsestradition, vi i Danmark har vores helt særlige udgave af.
Læreruddannelsen er i denne periode blevet kastebold mellem de mange forskellige politiske dagsordner, hvor hurtigt skiftende ministre har haft hver deres dagsorden – eller slet ingen.
Måske er det tiden at tale om, hvad skolen er , hvad den skal, og hvad den kan.

 


Torsdag den 9. juni 2022:  Syng, spis og snak

Tid: Torsdag den 9. juni kl. 19.00-22.00
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding:   Alt er udsolgt
Tilmelding lukker ved 150 deltagere – der er nu udsolgt.
Kontakt højskolen, hvis du vil skrives på venteliste.
Tlf. 8667 2011
Mail: nina@viborgih.dk

Tilmeldingsfrist: 2. juni
Entré:  100 kr. pr. person kr., som betales kontant eller på mobilepay ved indgangen til Spisesalen. Drikkevarer købes på stedet.
Med hjælp fra Nordea-fonden har højskolerne/friskolerne/efterskolerne skabt et projekt, der skal få danskerne til at mødes til fællesspisning og -sang. Formålet er at sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder en “Syng, Spis og Snak-aften” på Viborg Idrætshøjskole.
Højskoleforstander Erling Joensen og pianist Anders Hjorth Nielsen vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad.
Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen – over maden skal vi snakke løs!

                            

Lukket for kommentarer.