Mandag d.27.januar
Carsten Søndergaard – ”Danmark i en retsløs verden”
Tid: Mandag den 27. januar, kl. 14 – 16.
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg
Entré: 60 kr. – ikke medlemmer 100 kr. (incl. småkage og ståkaffe)
Tilmelding: Klik her
Carsten Søndergaard vil tale om processen henimod en ny verdensorden eller – rettere sagt – uorden.
Vi bevæger os ifølge Carsten Søndergaard i disse år væk fra en såkaldt unipolær verden til en multipolær. En række lande med Rusland, Kina, Iran og Nordkorea i spidsen ønsker et opgør med den såkaldt regelbaserede orden, som Europa og Danmark har nydt godt af efter Murens fald i 1989.
Konfliktpotentialet stiger. Det stiller Danmark og Europa overfor enorme udfordringer. Vejen bliver stenet, og der vil være mange risici – også for det danske samfund som sådan.
Carsten Søndergaard har været ansat i udenrigsministeriet i 42 ½ år. Han gik på pension i september 2022.
Han har været ambassadør i Ankara, Berlin, NATO, Dublin og senest Moskva. En stor del af karrieren er gået med sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Han er i dag rådgiver for en større dansk virksomhed. Han deltager i en række internationale netværk om sikkerhedspolitiske spørgsmål. Fokus for hans aktiviteter er Rusland/Ukraine, Europas sikkerhed samt NATO.
Tirsdag den 4. februar
Kjeld Møller Pedersen – ” Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen?”
Tid: Tirsdag den 4. februar, kl. 19 – 21.
Sted: Viborg Bibliotek
Entré: 100 kr.
Tilmelding: Klik her
Sundhedsvæsenet er under forandring. Kom og hør hvordan det vil kunne påvirke din sundhed.
Regeringens Sundhedsstrukturkommission afleverede sin betænkning i juni 2024. De anbefalede en række tværgående forslag samt at overveje en nedlæggelse eller ændring af regionerne. Nu har Regeringen spillet ud med deres forslag, som vil blive forhandlet mellem de politiske partier i løbet af efteråret og med en afgørelse i starten af 2025.
Regeringen foreslår, at udbygge og styrke det nære sundhedsvæsen – altså praktiserende læger, praktiserende speciallæger og kommunernes sundhedstilbud, så sundhed flytter tættere på borgerne. Der skal flyttes opgaver ud fra sygehusene og behandlingen skal hænge bedre sammen omkring den enkelte patient. Der skal uddannes flere læger udenfor de store byer – i Aalborg, Esbjerg og Køge – fordi der mangler flest læger, der hvor der er flest kronisk syge. Der ønskes flere behandlinger i patienternes eget hjem og brug af flere digitale løsninger. Så foreslår de 17 sundhedsråd, der skal udvikle samarbejdet mellem regioner og kommuner. Det bliver meget spændende at følge forhandlingerne på Christiansborg, og se hvilke beslutninger der bliver taget og efterfølgende, hvordan sundhedsvæsenet vil blive forandret.
Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus Syddansk Universitet, SDU. Han har i løbet af en 40-årig karriere beskæftiget sig med næsten alle områder af sundhedsvæsenet. Han er forfatter til en lang række fagbøger og er blandt de mest citerede fageksperter i Danmark på det sundhedspolitiske område.
Aftenen er arrangeret af Viborg Højskoleforening i samarbejde med Viborg Bibliotekerne.
Tirsdag den 4. marts
Oplev en højskoleaften, hvor vi synger, spiser og snakker
Tid: Tirsdag den 4. marts 2025 kl. 19.00 – 21.30
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding nødvendig: Tilmeld dig her Tilmeldingsfrist den 23. feb. 2025.
Entré: 180 kr. pr. person kr., som betales ved tilmelding. Drikkevarer købes på stedet.
Syng, spis og snak er et fællessangsprojekt på tværs af landets friskoler, efterskoler og højskoler. Projektet har fra 2017-2023 været støttet af Nordea-fonden. Med bevillingens udløb pr. 1. juli 2023 lever projektet nu videre på de frie skolers eget initiativ med det formål at få danskerne til at mødes til fællesspisning og -sang og derved sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder i fællesskab en Syng, Spis og Snak aften på Viborg Idrætshøjskole.
Skolens forstander samt musiklærer vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad. Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen. Over maden og kaffen skal vi snakke løs!
Mandag den 17. marts
Jeppe Barnwell – Peter Seeberg som forfatter og museumsmand
Tid: Mandag den 17. marts,, kl. 19 – 21.
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 60 kr. – Ikke medlemmer: 100 kr. (incl. småkage og ståkaffe)
Tilmelding: Klik her
Peter Seeberg var ikke bare en af de største danske forfattere i anden del af det 20. århundrede. Han var også en museumsmand med stor betydning for kulturen i Viborg og for udviklingen af dansk museumsliv i det hele taget. Jeppe Barnwells foredrag vil introducere til Seeberg som forfatter og museumsmand og vise, hvordan hans skønlitteratur og faglitteratur ofte viklede sig sammen på underfundige og humoristiske måder. Det vil for eksempel blive fremlagt, dels hvordan forfatteren skabte en helt særegen genre af mærkværdige skønlitterære tekster, som efterligner eller leger med fagtekster såsom en kogebogsopskrift, et testamente, en gravstedregistrering og en gæstebog fra et hotel. Dels vil det blive fremlagt, hvordan museumsmanden i sine fagtekster såsom museumskataloger indimellem indflettede højst fabulerende røverhistorier, som normalt hører hjemme i skønlitteraturen.
Jeppe Barnwell er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han er medlem af bestyrelsen for Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgaard og medudgiver af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa, bd. 1-11, (DSL/Gyldendal, 2017-2019).
Foredraget afvikles i et samarbejde med Viborg Folkeuniversitet og ”Seeberg Dage”, koordineret af Kulturselskabet, som forventer at lave en række initiativer i forbindelse med Seebergs 100 års dag den 22.juni 2025 i Snapstingsugen.
Mandag den 7. april:
“Vi sætter klimaet til debat”
Tid: Mandag den 7. april, kl. 14 – 16.
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg
Entré: Medlemmer: 60 kr. – Ikke medlemmer: 100 kr.
Tilmelding: Klik her
Debatten om klima og biodiversitet er måske vor tids vigtigste diskussion. Klimaforandringerne og tabet af levende natur udgør den mest alarmerende trussel mod menneskeheden og verden i øvrigt. I mange år talte vi meget lidt om denne trussel. Men den gode nyhed er, at den nødvendige omstilling til et bæredygtigt samfund er kommet til at fylde mere i de senere års offentlige debat.
To fremtrædende folketingspolitikere og klimaordførere giver hver deres bud på klimakrisens udfordringer og løsninger på bagkant af ’Den Grønne Trepart’, som i sommeren 2024 indgik en aftale om den grønne omstilling. Trepartens formål var at komme med anbefalinger til, “hvordan vi i Danmark forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer”.
Kom, hør og debattér med henholdsvis Signe Munk (SF) og Henrik Frandsen (Moderaterne), som vil formulere deres visioner for klima, miljø og natur.
Inden udgangen af april afholdes generalforsamling.
Tid og sted kommer senere.
Torsdag den 8. maj
Oplev en højskoleaften, hvor vi synger, spiser og snakker
Tid: Torsdag den 8. maj 2025 kl. 19.00 – 21.30
Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg.
Tilmelding nødvendig: Tilmeld dig her – Tilmeldingsfrist den 23. april 2025.
Entré: 180 kr. pr. person kr., som betales ved tilmelding.
Drikkevarer købes på stedet.
Syng, spis og snak er et fællessangsprojekt på tværs af landets friskoler, efterskoler og højskoler. Projektet har fra 2017-2023 været støttet af Nordea-fonden. Med bevillingens udløb pr. 1. juli 2023 lever projektet nu videre på de frie skolers eget initiativ med det formål at få danskerne til at mødes til fællesspisning og -sang og derved sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet.
Viborg Højskoleforening og Viborg Idrætshøjskole afholder i fællesskab en Syng, Spis og Snak aften på Viborg Idrætshøjskole.
Skolens forstander samt musiklærer vil lede os igennem arrangementet, hvor der serveres god mad. Vi skal synge nogle af de dejlige fællessange fra Højskolesangbogen. Over maden og kaffen skal vi snakke løs!