Vedtægt

Vedtægt for:
Viborg Højskoleforening

  1. Foreningens navn er “Viborg Højskoleforening” og er en selvstændig forening med tilknytning til Grundtvigsk Forum.
  2. Foreningen vil ud fra et grundtvigsk livssyn tage generelle og aktuelle spørgsmål op til drøftelse, særligt fra det folkelige og kirkelige område.
  3. Dette skal ske gennem relevante udadvendte aktiviteter så som studiekredse, foredrag o.l.
  4. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for to år ad gangen og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer. Efter første valgperiode afgår 2 ved lodtrækning.
    Generalforsamlingen vælger 2 suppleanter og 2 revisorer. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
  5. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
  6. Generalforsamling afholdes hvert år inden l. april. Indkaldelse sker med 14 dages varsel enten ved personligt brev eller ved annonce i den lokale dagspresse. På generalforsamlingen aflægger formanden beretningen, og kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse, og kontingentet for det følgende år fastsættes. Der foretages valg til bestyrelse jvf. § 4.
  7. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt mindst halvdelen af bestyrelsen eller / og halvdelen af medlemmerne fremsætter krav herom.
  8. Foreningen kan opløses på en dertil indvarslet ekstraordinær generalforsamling, der samtidig træffer beslutning om, hvor foreningens evt. midler, arkiv m.v. skal placeres.

Vedtægtsændring fra 1 til 2 suppleanter er vedtaget på generalforsamlingen d. 21. marts 2022
Navneforandring fra “Grundtvigsk Forening for Viborg og Omegn” til “Viborg Højskoleforening” er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling d. 1. oktober 2018. Tidligere ændringer vedtaget på generalforsamlingen den 23. marts 2009 i Viborg. Vedtægterne er -med 3 ændringer -i overensstemmelse med de oprindelige vedtægter fra 25. april 1996.Viborg

Lukket for kommentarer.