I Grundtvigs fodspor – Optakt

En studietur i dagene 7.-8. september 2018

Grundtvigsk forening / Viborg Højskoleforening udbyder denne spændende studietur.
Der er allerede tilmeldt 20 personer, så derfor skal man nok være lidt hurtig med tilmeldingen. Vi regner kun med 1 bus og tilmelding går efter “Først til mølle princippet”.

Klik i menuen for oven og se programmet.

Vi skal
– til Rønnebæksholm Gods, hvor Grundtvig og Marie boede (”Hvad er det min Marie”)
– til Udby gl. præstegaard og se Grundtvigs mindestuer
– til Udby Kro og spise og høre foredrag
– bo på Comwell Strandhotel i Køge
– være med til Grundtvigs fødselsdagsfest d. 8. september i Vartov
– se Vartovs nye vandskulptur udført af billedkunstner Laila Westergaard (se nederst)
– se Claras Kirkegård og Grundtvigs grav på Køge Ås (kun åbent 2 gange om året)
– høre Jutta Bojsen-Møller fortælle på Rønnebæksholm og vise rundt, senere vil hun fortælle om “Grundtvig og Sydsjælland” samt “Kvinderne i Grundtvigs liv”.
– have en rigtig hyggelig og spændende tur.

 

Vartovs nye vandskulptur – “Man kigger ned og ser himlen ”
Vartovs grønnegård er en perle i Københavns byliv. Gården blev renoveret i 2013-2014, og Grundtvigsk Forum besluttede efterfølgende, at renoveringen skulle færdiggøres med en skulptur, der kan spille op til den store Grundtvig-statue af Niels Skovgaard. Vandskulpturen, udført af billedhugger Laila Westergaard, er nu færdig, og bliver officielt afsløret fredag den 18. maj 2018 i Vartovs Grønnegård.
“Jeg vil gerne have, at Kilden (i Vartov) både er kilde og himmelspejl, og at det er et overgangssted. Ligesom både døden og dåben er overgange,” siger billedhugger Laila Westergaard i april-nummeret af Dansk Kirketidende om Kilden i Vartov.

Lukket for kommentarer.